CPUS udbyder FIT-uddannelse i samarbejde med Scott D. Miller og Susanne Bargmann

Center for Psykosocial Udvikling (CPUS) har stærkt fokus på Feedback Informed Treatment – FIT, og er derfor glade for at kunne udbyde de første 2 moduler – FIT Advanced og FIT Supervision – som led i den samlede uddannelse Certified FIT Trainer.

Uddannelsesdagene finder sted d. 13.-17. november 2017 på Comwell Klarskovgaard, Korsør og undervisningen foregår på både engelsk og dansk.

Der vil deltage i alt 40 kursister på uddannelsesdagene i november, heraf udbydes 25 eksterne pladser i denne omgang. I foråret 2018 udbyder vi modul 3 og 4, ligesom vi i efteråret 2018 igen udbyder modul 1 og 2.

Uddannelsen udbydes i samarbejde med Scott D. Miller, ICCE direktør, Ph.d. og Susanne Bargmann, ICCE Senior Advisor, psykolog. Scott og Susanne varetager undervisningen på modulerne. 

Deltagere bør have modtaget introduktionsundervisning i FIT og have arbejdet med FIT i praksis i et stykke tid. Deltagerne kan med fordel læse den nye danske grundbog ”Feedback Informed Treatment” af Susanne Bargmann.

Det er muligt at forhåndstilmelde sig uddannelsen her. (nyt vindue)

Faglige spørgsmål om uddannelsen kan rettes til Ulla Quist, socialpædagog og certificeret FIT-Trainer, på mail: ulqwi@slagelse.dk

Fakta

Scott D. Miller

Ph.D. og ICCE direktør, er en af hovedmændene bag Feedback Informed Treatment (FIT) og grundlægger af The International Center for Clinical Excellence (ICCE) (nyt vindue), som er en international samling af terapeuter, forskere og undervisere, der samarbejder om at lære mere omkring, hvordan man udvikler terapeutiske færdigheder.

Scott D. Miller er en erfaren og underholdende underviser og foredragsholder, og han er på forkant med forskningen vedrørende klinisk praksis og formår at formidle dette på en tilgængelig måde, der samtidig er vedkommende og omsættelig i daglige praksis. Scott har bl.a. udgivet bøgerne ”Escape from Babel: Toward a Unifying Language for Psychotherapy” (1997), ”The Heart and Soul of Change” (1999,2010), og ”The Heroic Client: A revolutionary way to Improve Effectiveness through Client-Directed, Outcome- Informed Therapy” (2000).

Susanne Bargmann

autoriseret psykolog og specialist i psykoterapi med mere end 12 års klinisk erfaring fra psykiatrien, den kommunale familiebehandling og fra privat praksis og førende i Danmark i forhold til FIT. 

Susanne Bargmann underviser i Feedback Informed Treatment (FIT) i Skandinavien, Nordeuropa og USA og er en del af The International Center for Clinical Excellence (nyt vindue). Susanne har skrevet adskillige artikler og bogkapitler på både dansk og engelsk om anvendelsen af FIT i behandlingsarbejde, som frit kan downloades (nyt vindue) sammen med handouts fra tidligere undervisning.  Susanne er aktuel med den første danske grundbog om FIT ”Feedback Informed Treatment – En grundbog, Akademisk Forlag (2017).