Fagligt fundament og metoder

Vi er i CPUS optaget af at arbejde kombineret ud fra det, som forskningen angiver, virker bedst for de fleste, og det, som samarbejdet med det enkelte menneske, viser, virker bedst for den enkelte. Det afgørende for os er altid, at borgeren finder mening og motivation i sin recovery-proces.

Menneskesyn

Vi arbejder i organisationen grundlæggende ud fra et systemisk og anerkendende menneskesyn.

I det systemiske perspektiv er vi bl.a. meget optaget af relationernes og samspillets betydning for udvikling, og hvordan forskellige kontekster og forskellige mennesker kan påvirke os forskelligt – styrkende eller begrænsende. I det systemiske tilstræber vi at tænke i helheder og sammenhænge.  

I det anerkendende syn på mennesker og menneskers samspil, er vi mest optaget af, hvad der virker/har virket bedst, og hvad der er sundt frem for, hvad der er sygt – og sætter lys på det. Det sunde og det virksomme skal give næring til selvværd, selvtillid og virkelyst. I det anerkendende fokus er det også vigtigt for os, at borgeren oplever sig set, hørt og forstået.       

5 pædagogiske pejlemærker

Indsatserne i organisationen er alle spejlet igennem vores 5 pædagogiske pejlemærker.

Recovery-støtte

– vi tror på borgerens udvikling, og vi motiverer og vedligeholder håb

Medborgerskab

– inddragelse og ansvar giver ejerskab og virkelyst. At give til andre hjælper mig selv.

Mindsteindgreb

– vi yder hjælp til selvhjælp og eget ansvar og giver ikke mere støtte end nødvendigt

Netværk

– vi bliver til dem, vi er, i relationer. Styrkende fællesskaber fremmer trivsel. 

Fysisk aktivitet

– mere end bare sundhed. Sammenhæng mellem krop, psyke, relationer og tænkning.   

Metoder

Med afsæt vores menneskesyn og pædagogiske pejlemærker arbejder vi i socialpsykiatrien med og efter en række gennemprøvede metoder, der både forsknings- og erfaringsmæssigt øger effekten af støtte og behandling. Disse metoder betragter vi som vores metodiske hovedspor og en central del af vores indsats-repertoire .. vores metode-værkstøjskasse.

Vi anvender metoderne relevant i forhold til den enkelte borgers behov og egen oplevelse af virkning, herunder også aktuelle parathed til at arbejde med egen udvikling. Metoderne anvendes også kombineret med hinanden. Samtlige metoder har afsæt i, at vi opbygger en tillidsfuld og troværdig relation og styrker borgerens motivation og håb. Uden dette er alle metoder uvirksomme.   

Feedback Informed Treatment (FIT)

FIT er en ny måde løbende at måle kvaliteten og effekten af behandlingen på ved, at borgeren løbende udfylder to enkle skemaer om behandlingen.

ORS-skemaet (Outcome Rating Scale) måler borgerens egen vurderede udvikling, SRS-skemaet (Session Rating Scale) måler borgerens vurdering af samarbejdet med/kvaliteten i den professionelles indsats.

Det særlige ved FIT er, at metoden ikke bare siger noget om udviklingen i borgerens recovery-proces. Den siger også noget om borgerens oplevelse af processen, mødet med SCS og kontaktpersonen/behandleren. FIT sikrer på den måde en maksimal borgerinddragelse, fordi den professionelle og borgeren ved hvert møde direkte taler om effekt og samarbejde. På den måde kan man justere og forbedre indsatsen løbende. Og det øger effekten både af samarbejdet og af det, som borgeren ønsker hjælp til. Med FIT får vi altså et præcist billede af, om borgeren oplever forandringer i den retning, han eller hun ønsker det.

Støtte i grupper

Det er politisk besluttet, at vi i udgangspunktet skal støtte borgerne i grupper. Vi tilrettelægger derfor vores indsatser, så det er muligt både i vores visiterede og uvisiterede tilbud. Der er mange fordele for borgerne ved at indgå i grupper, bl.a. kan den isolation og ensomhed, som mange oplever, brydes, og borgernes indbyrdes relationer og kræfter aktiveres og styrkes via samværet og den gensidige inspiration i grupperne. Der er mange borgere, der synes, det er både befriende og inspirerende at opleve, at andre mennesker dels er kommet og dels kan komme sig fra de samme typer af psykosociale udfordringer, som de selv kender. Der er dog borgere, der ikke fra start kan modtage støtte i grupper – her starter indsatsen så individuelt, og borgeren motiveres i retning af støtte i gruppe.

Netværksinddragelse

Vi ser vores indsatser som midlertidige i borgernes liv, og arbejder derfor fra start bevidst med at inddrage, motivere og aktivere borgernes mest betydningsfulde netværkspersoner omkring borgerens situation og recovery. Det er ikke altid, borgeren er klar til direkte at inddrage sit netværk, men så består indsatsen i at kortlægge netværket og afdække barrierer og muligheder. I enkelte tilbud arbejder vi efter principperne i Åben dialog-metoden. (Se evt. Socialstyrelsens hjemmeside).

Fysisk aktivitet som psykosocial rehabilitering

Vi ved fra forskning og erfaring, at der er både sundhedsmæssige, sociale og psykologiske fordele ved fysisk aktivitet, når man har psykosociale vanskeligheder. Vi har derfor integreret fysisk aktivitet som en kerneydelse. Det betyder, at vi metodisk tilrettelægger og udfører – både planlagt og spontant – vores indsatser med fysisk aktivitet som en central del, lige fra en walk-and-talk i stedet for en ”traditionel” stillesiddende samtale til idræt som et fælles tredje i det pædagogiske relationsarbejde. Vi har mange ugentlige idrætsaktiviteter som muligheder til/for borgerne og som ramme for støtten. Vi har også uddannede bevægelsesambassadører – både medarbejdere og borgere – i hele vores organisation til at fremme og motivere fysisk aktivitet.

NADA-akupunktur

NADA er øreakupunktur og er en forskningsmæssig evident metode, som med fordel anvendes som supplerende behandling ved misbrugsafhængighed og forskellige psykiske tilstande. NADA behandler eller lindrer en række symptomer som f.eks. abstinenssymptomer, angst, stof – og alkoholtrang, søvnbesvær, fysisk og psykisk uro samt stress. NADA afbalancerer og styrker organismen. Flere steder i organisationen tilbydes NADA-behandling systematisk og efter behov.

Funktions Udrednings Redskab (FUR)

FUR er – som navnet antyder – primært et udredningsredskab, der kan kortlægge borgerens funktionsniveau. FUR danner grundlag for den bevilling, borgerne tildeles af myndighed i Center for Handicap og Psykiatri. Funktionsudredningen sker også i dialog med borgeren, så borgerens selvoplevede funktionsniveau medtages i den endelige vurdering. FUR anvendes gennemgående på tværs af hele det specialiserede voksenområde i Slagelse Kommune, og har også til hensigt at skabe fuld gennemsigtighed i forholdet mellem ydelser og pris. FUR er således både et pædagogisk redskab, et dokumentationsredskab og et ressourcestyringsredskab.

Siden er sidst opdateret 14. oktober 2019